blog-forsøg #1038

Okay, måske er det ikke ligefrem forsøg nr. 1038, men det føles sådan. Nu vil jeg mande mig op og forsøge (igen).

Jeg. Skal. Flytte. Fra. Jylland. Til. Sjælland.

Det hele startede for mindre end et år siden med at min mand kom i praktik hos en it-virksomhed i Aarhus, som også har en afdeling i København. Han besøgte virksomheden i hovedstaden af flere gange under hans praktik, og jeg var endda med den sidste gang. Vi skulle ud og spise med hans kollegaer. Jeg havde vandret rundt på Strøget alene hele dagen, og havde derfor fået erhvervet mig mit hidtil flotteste sæt tøj; en aquagrøn silkesweater, sort pencinskirt og et par høje, spidse støvler. Under middagen erklærede hans chef, at de gerne ville tilbyde ham en stilling i virksomheden. Jeg var ved at dø af stolthed og glæde – efter så mange år på SU og med urimelige studiejobs, var der endelig en smule lys for enden af tunnelen. Men samtidig havde jeg en urolig fornemmelse i maven, eftersom jeg jo var mere end klar over hvor i landet vi pt. befandt os.

Min mand arbejdede siden da fra afdelingen i Aarhus, indtil han en kold januar-dag kom og fortalte, at han synes vi skulle overveje at flytte til Sjælland. Min mave sank ned i mine lår. Forsøgte at være en slags bistående, hjertelig kone til et vigtigt medlem af Folketinget eller en globetrotter, og accepterede selvfølgelig; naturligvis skulle vi da flytte.

I den efterfølgende tid gik jeg i en slags B.S Christiansen-agtig tilstand, og gjorde alt i min magt for at få krammet på alle de løse ender – og dem var der mange af.

Men efter at have fået tænkt det hele igennem 23,000 gange, så er jeg faktisk ved at blive mere og mere begejstret for ideen. De fleste dage er jeg forfrisket over udsigten til at prøve noget nyt og spændende, og jeg glæder mig til at få en helt ny (smuk) lejlighed i Frederikssund, ned til vandet. 

Andre dage får jeg krise, og får hjem-ve på forhånd og går nærmest i panik, og bliver irrationel ; har vi råd til den (urimeligt, afsindigt) dyre husleje? Får jeg nogen venner der ? Kan jeg klare at være væk fra familien og vennerne på daglig basis? Vil jeg kunne få et job ? Og mange andre ting.

Et andet aspekt af det, er det fysiske og tekniske i at flytte. Der er jo en trilliard ting jeg skal rydde op i, sortere, og pakke ned, og på en eller anden måde skal jeg have indfanget en elektriker til at komme og sætte 4 mio. vintage lamper med dårlige fatninger op. Der skal købes og samles 400 mystiske reoler og skabe fra IKEA, og der skal leveres en sofa. Jeg havde undervurderet hvor besværligt det er at flytte til et sted, man ikke bare lige kan fedte forbi efter arbejde. Det er et gedemarked, og jeg er ikke imponeret.

Jeg synes at det sommetider er rigtigt svært og hårdt, men jeg er forhåbningsfuld, og ser lyst på det. Pt. tæller jeg dage, og fejre flytningen med massivt indkøb af nye møbler og nipsting til mit kommende hjem :)

XoXo, Rie