vær rar mod dig selv

Sidder netop og ser britisk dokumentar (på kanal TLC), hvor man følger journalisten, Cherry Healy, som udforsker kvinders syn på sig selv, kroppe og slankekure. Har akut lyst til at knalde hende Cherry én på frakken, eftersom hun er 1,60 m. , 30 år og har et barn, og alligevel vejer 54 kg. og alligevel er utilfreds med sin krop ! Hæsligt. I så fald, kan jeg vidst godt allerede pakke mine sydfrugter, og tilmelde mig Meretes Mave ! (Undskyld, Merete).

Jeg synes det er sindssygt trist og ærgeligt, når kvinder/piger piner sig selv, og hader sig selv. Uanset hvor smukke og kloge og søde og sjove og seje de er, kan de ikke lide sig selv. Selvfølgelig har man altid noget, man er mindre tilfreds med, men får lidt ondt i hjertet når jeg ser piger der hver eneste dag fører en vild kamp mod deres udseende.

Jeg vil godt tabe mig 5, måske 10 kg. Eller, det tænkte jeg i hvert falde oprindeligt. Men smed efterfølgende i hysterisk feminisme-raseri min badevægt ud - jeg kan simpelthen ikke overskue, hvis et udueligt digital-tal, skal ødelægde min dag, og styre mit liv. Og at jeg omvendt skal føle mig mere værd, og som en stærkere person, hvis der står et lavere tal på vægten. Så lortet røg ud, og kører derfor freestyle. I stedet for at ville være tyndere, prøver jeg pt. at arbejde med at blive sundere.

Jeg vil derfor ikke tage resultatet ud fra vægtens sirlige tal, men mere efter hvordan jeg har det, og hvordan mit tøj sidder. Prøvede f.eks. lige i dag (i anledning af fantastisk forårsvejr) en smuk og sej, quiltet læderjakke fra Gosha, jeg købte for flere år siden. Jeg ELSKER den, men har ikke brugt den i over et halvt år, fordi den er for kold som jakke, og for voldsom til at være en cardigan. Well, kunne næsten ikke skrue mine fede overarme i den. Eller, jo, det kunne jeg godt, men min bevægelsesfrihed er radikalt begrænset. Irriterende. (og kan godt afsløre, at det ikke er fordi mine biceps er blevet for muskuløse grundet olympisk træning)

Men prøver at være rar mod mig selv; hvis jeg piner mig selv ved at tvinge mig udi slanke(sulte)kure og ekstrem træning, kører jeg død i det, og ikke bare bliver ulykkelig, træt og sulten, men helt sikkert også skuffet over mig selv, fordi jeg ender med at give op. Er kommet frem til at jeg er nødt til at:

1. Træne hver dag, men variere det og tilpasse det så det passer med resten af min hverdag
2. Træne på mange forskellige måder, og gerne noget der er sjovt
3. Spise mindre og spise sundere
4. Spise mindre junkfood
5. Tillade mig selv at spise hvad jeg har lyst til, men i små mængder

I forgårs trænede jeg f.eks. gulvøvelser i over en time (har sådan en tyk yogamåtte, der er excellent at træne hjemme på). I går løb jeg små 2 km. og trænede ca. 1 time i fitnesscenter. I dag orkede jeg ikke, så gik i stedet en lang tur med hunden, i rask tempo.
Når jeg gør det på den måde, føles det langt mere overskueligt.Og så er jeg i øvrigt fan af træningsformer, man kan gøre med sig selv, hjemme i sin stue. Så kan man også være svedig og grim. Jeg er vild med Zumba (på dvd), Carmen Electra's Striptease Aerobic (også på dvd) og The Pussycat Doll Workout (finder den som regel på YouTube e.l.)

Alt i alt, tror jeg det er vigtigt at være sund og stærk, og spise ordentligt. Men vigtigst af alt er kærligheden; hvis man ikke elsker sig selv, og er rar mod sig selv, kommer man ingen vegne .