fredag den 5. april 2013

whoa, endelig tilbage

Endelig, endelig fik jeg mandet mig op til at blogge igen. Har nok bare været uformelig og sløv. Men NU skal det være - om ikke andet så for at få et afbræk i min hovedopgaveskrivning. Skriver om ortoreksi og træningsmani blandt unge. Ortoreksi er noget mærkeligt noget - kan helt sikkert garantere, at det ikke er noget jeg lider af, eller kommer til at lide af lige foreløbig. Hvis I ikke kender begrebet, er ortoreksi en besættelse af sundhed, især kost og træning, i en ekstrem grad, hvor det kan ende med at blive meget usundt, måske endda decideret farligt, for patientens helbred. Er i gang med at undersøge området, med forskellige spørgeskemaer, og interviews. Og så skal jeg på job om lidt, i Hunkemöller.

Jeg overvejer kraftigt at kaste mig over 'trenden', The Wardrobe Challenge', som er opfundet af en dansk designstuderende, Ida Buchardi. Man kan selvfølgelig lave sin egen variant, men hendes (hardcore) version går ud på, at man ikke må shoppe i et år. Fuuuuuuuck. Men man kan self. lave nogle forbedringer, eller grupperinger, f.eks. at man ikke må shoppe tøj og sko i 3 mdr. Eller sådan noget. Det er måske mere spiseligt. Men samtidig virker selv dét helt uoverskueligt. Men det kunne være sejt at prøve - både fordi man får mere ud af det tøj og tilbehør man allerede har, samtidig med at det er meget bedre for miljøet.

Kunne godt tænke mig at mande mig gevaldigt op, og få mere styr på situationen (mit liv) med følgende tre (drømme)mål:

1. Tabe mig 5 kg. Føler jeg ligner en elastisk, dej-farvet Fatboy-sækkestol. Slet ikke godt. Herren være lovet, at jeg ikke skal på badeferie i år ! Er helt sikker på, at verden bare slet ikke er klar til at se mit gelé-agtige legeme i fri dressur i bikini.

2. Lære at lave en opsparing, og generelt være bedre til at have styr på mine penge. (de forsvinder mistænkeligt hurtigt)

3. Få styr på mit forbrug. Seriøst, jeg bruger aaaaaalt for mange penge, på alt for meget dumt. Jeg shopper hvis jeg er glad, jeg shopper hvis jeg er ked af det, jeg shopper hvis jeg keder mig, og jeg shopper hvis jeg har travlt. Jeg shopper både vintage (genbrug), i butikker, på Internettet - you name it. Og jeg føler det er ved at komme lidt ud af kontrol.

Nægter at sætte nogle vilde, ukontrollerede mål som jeg ikke kan overholde, så indtil videre er det noget med at forsøge at spise sundere og træne mere. Jeg har en teori om, at hvis man officielt er på kur, så får man straks ondt af sig selv, fordi man (jeg) forbinder kur med afsavn og sult. Og hvis man virkelig føler afsavn, så bliver det en meget lang og meget streng vej mod at tabe sig. Jeg har en eller anden grundlæggende ide om at jeg ikke vil være ond mod mig selv. Tror ikke på, noget bliver bedre, af at konstatere over for sig selv, hvor grim og tyk man er. Prøver at se på det som at jeg er helt okay, men at jeg ville være ENDNU flottere (!) hvis jeg var nogle kilo lettere.

Så mens jeg prøver at kontrollere junkfood-indtag, vil jeg også forsøge at styre mine penge, og min shopping. Problemet er bare, at det er nogle af de ting, jeg allerbedst kan lide. Øv. Men der er nødt til at ske noget. Så wish me luck :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar